profil

UNI-TEC Værktøj blev etableret i 1989. Virksomheden ejes og drives af Sven - Georg Christiansen. Virksomhedens hovedkompetenceområde fra 1989 -1997 var at tilbyde vores kunder gnistbearbejdning til danske tryk og sprøjtestøbe virksomheder samt værktøjsfabrikker.

I 1997 blev UNI-TEC Værktøj A/S omdannet til et aktieselskab, da virksomheden udvidede deres kompetenceområde med micro svejse teknologien. Siden dengang er der opbygget bund solid know how på reparations svejsning af formværktøjer.

I 2004 tager Laser svejse teknologien sit indtog i virksomheden, som har muliggjort udbedring af større skade/slid områder på diverse værktøjsdele. Det var så stor en succes, at virksomheden valgte at investere i DK’s første og største mobile Lasersvejser. Det har udvidet servicen for vore kunder, så at det idag er muligt at reparationssvejse værktøjer helt op til 2500 kg.

Virksomheden har siden starten i 1989 været i renoverede erhvervslokaler tilknyttet privatboligen i Naur ved Holstebro, hvor der idag også findes konference lokaler m.m. UNI-TEC Værktøj A/S er en niche virksomhed, som tilbyder vore kunder reparationssvejsning af formværktøjer. Vi tilbyder også at gendanne de skadede/slidte områder efter svejseprocessen.

De enkelte opgaver vurderes altid i samarbejde med kunden for at sikre at kundens egne erfaringer og viden implementeres i den mest optimale/økonomiske løsning på opgaven. UNI-TEC Værktøj A/S er i besiddelse af 2D og 3D IT værktøjer, så kundens tegnings­filer kan modtages og anvendes under udførelsen af reparationsopgaverne.

UNI-TEC Værktøj A/S fremstår som en flexibel og serviceorienteret virksomhed med fokus på de enkelte opgaver. Virksomhedens medarbejdere er special uddannet i microsvejse teknologien i Berlin. Det giver vores kunder sikkerhed for absolut højeste kvalitet på vores udførte arbejde. Med dette know how hos vores engagerede medarbejdere, samt nyeste teknologi i huset, føler vi os godt rustet til fremtidens opgaver.